En Petit Basset Griffon Vendeen er en lille selvstændig,kærlig,glad og modig hund med et udpræget jagtinstinkt.
En livlig hund og derfor ideel for den aktive familie. Den har brug for megen kærlighed og kontakt,men også for at der stilles krav til den. Og fremfor alt –konsekvens.
En Petit vil gerne med ud på en løbetur,men det er lige så vigtigt at den får lov til at bruge sin næse,f.eks. ved sporarbejde.
Den er ruhåret og kræver ikke megen pelspleje udover en ugentlig gennemredning og en trimning et par gange om året.
Vægten ligger på ca. 15 kg. for hanner,12 kg. for tæver,højden er 34 –38 cm. Som for de øvrige Basset-racer gælder det,at den helst vil have selskab. Petit Basset Griffon Vendeen stammer fra Frankrig,hvor den oprindelig blev brugt til kaninjagt.
Historie: Petit Basset Griffon Vendéen havde i lang tid samme standard som de store Bassets,bortset fra forskellen i højde (34 –38 cm). Brugsresultaterne var dog ikke særlig gode for de havde halvkrogede ben og var lige så tunge som de store Bassets. Det var grunden til,at M. Abel Dezamy skabte en standard for dem. For at beskrive denne hund må vi genkalde os hvad Paul Daubigné skrev: ”Den bliver ikke til en Petit Vendéen ved blot at reducere højden men den skal være en lille Basset,harmonisk gjort mindre i alle sine proportioner og fylde,og naturligvis i besiddelse af alle de karaktermæssige egenskaber,der er en forudsætning for jagtpassion.” En god del Petit Bassets har hjemtaget førstepræmie i Coupe de France på kanin
Helhedsindtryk: En lille,aktiv og stærk hund med en let langstrakt krop. Halen bæres stolt. Pelsen er grov og lang,uden overdrivelse. Hovedet er udtryksfuldt,de ikke alt for lange ører er godt indaddrejede,dækket af et langt hårlag og ansat under øjenhøjde.
Temperament: Passioneret og modig jagthund,der elsker krat og buskads. Af karakter er den lærevillig,men selvstændig og ivrig.
En engel i hjemmet og en djævel i marken!
|