website design software
Udstillinger

 

 

 

 

Så skal Humle til skue + udstilling.

Den 5. februar 2012 starter ved med et DKK.skue i Årslev ved Odense - det er vi alle meget spændte på.

Vi havde en dejlig dag i Årslev den 05.02.12 - det kan anbefales at starte både hund og ejers “udstillingskarriere” med et skue.

Der var 3 tilmeldte Broholmere, Aslan, Thyra og Humle, og både hunde og ejere hyggede sig. Vi fik også besøg og support af Aric og ejere og Tjalfe og ejer, og det

er vi rigtigt glade for - det er jo altid dejligt at møde de skønne basser og få en god hundesnak!

Humle fik SL og blev 1. vinder i sin hvalpeklasse (de var kun 2) - og det gav en billet til konkurrencen om Bedste Hvalp i Store Ring. Han fik en så fint kritik af dommeren:

6 mdr. gammel. Dejligt hoved og udtryk, mørke øjne, korrekt bid. Korrekt næse - skalleforhold. Korrekt ansat og bårne øren. Fin ikke tør hals. God krop for alderen. Gode benstammer og poter, herlige bevægelser. Dejligt temperament god pels og farve.

I konkurrencen om Bedste Hvalp røg vi ud i første runde - men skidt med det. Vi er SÅ stolte af og glade for den meget fine kritk - og har fået lyst til at forsætte.

Flere billeder fra dagen i fotoalbum.

Aslan vandt grp. 2 og gik videre til BIS - det var så flot og jublen ville ingen ende tage.

 

Den 12. februar 2012 gik det løs til DKK-udstilling i Fredericia - vi stillede igen op i hvalpeklassen - og dommer var Svend Erik Løvenkjær. Vi skulle i ringen som de absolut første og jeg var meget nervøs - men helt uden grund viste det sig...

Humle fik SL - og blev sendt ud og vente mens tæverne i hvalpeklassen var i ringen. Humle blev igen bedste hvalp i racen - og gik videre til store ring. Han fik også denne gang en utrolig flot dommerkritik, og den er jeg meget stolt af:

God størrelse, herlige proportioner i kroppen, god dybde i brystkassen for alderen, lidt store ører, kraftigt næseparti, tilstrækkelig maske og mørke øjne, god halshud, tilstr. lang hale, god ryglinie, herlige benstammer og faste poter, tilpas vinklet i has og knæ, korrekt ansat og båret hale, endnu lidt ustabil i sit hasled, herlig pelsstruktur, bevæger sig parallelt set forfra, og med god skridtlængde, herligt gemyt. Pas godt på ham. Bedste hvalp

Det var en stor oplevelse at være i store ring. Der var forbedømmelse, rigtigt mange hvalpe - og dommeren var udenlandsk (jeg er ikke sikker på, at han havde set en Broholmer før - eller kendte racen), men skidt pyt. Vi røg igen ud i første runde - men en stor oplevelse og erfaring rigere.

Flere billeder fra dagen i fotoalbum.

Den 1. april 2012 var vi til skue i Christiansfeldt, sammen med Dorte, Martin og Aslan. Vi havde endnu en god oplevelse - og Humle stillede for sidste gang op i hvalpeklassen. Humle fik igen SL samt en god dommerkritik:

Godt hoved og udtryk, korrekt bid, velansatte øre, god hals og overlinie, passende krop og benstamme for alderen, godt vinklet for og bag, godt langt kryds, velansat hale, bevæger sig godt og racetypisk, korrekt pelsstruktur, godt temp..

Da han var eneste Broholmerhvalp, skulle vi i store ring om eftermiddagen. Det gik rigtigt godt - og Humle løb så fint - men ikke nok til at komme videre. Men vi suger al erfaringen til os.

Aslan og Martin fik excellent og blev BIG2 - så flot!

Flere billeder fra skuet i fotoalbum

5. maj 2012 International DKK-udstilling i Roskilde - her får han for første gang konkurrence af jævnalderende hanhunde, det bliver spændende. Det var desværre en meget kold og blæsende dag - men som altid hyggeligt. Det var Humles første udstilling i juniorklassen - og med konkurrence af 2 andre juniorhanner. Dommer var Bo Lasthein Andersen - og Humle fik excellent og blev 1. vinder i sin klasse.

9½ måned gammel veludviklet passende stor han, udmærket hoved og udtryk, velansatte ører, næseparti lidt kort, saksebid, læber lidt tunge, god halshud og god front, god substans i krop og benstammer, gode vinkler, for alderen udmærket bevægelser, godt temperament

13. maj 2012 Nyvang Skue i Andelsbyen Nyvang. Vi havde en rigtig dejlig dag sammen med en masse broholmere og deres mennesker. Der var tilmeldt 57 Broholmere. Humle fik Excellent - men røg ud umiddelbart inden placeringerne.

9 mdr. gode proportioner, maskulint hoved og udtryk, korrekt bid og pigment, velformede øjne, kraftigt næseparti, velansatte ører med bred skalle, stærk hals, fast overlinie, godt kryds, velansat hale, god kropsvolumen for alderen, velvinklet for og bag, med gode benstammer, gode poter, bevæger sig typisk for racen, god balance, parallel for og bag, korrekt pels og farve, godt temperament

 

20. maj 2012 Skue i Årslev - her var Humle eneste tilmeldte Broholmer, og for første gang, måtte vi “nøjes” med blåt bånd - og det var helt fair, for Humle var meget pjattet og ukoncentreret - heldigvis var kritikken fin:

meget udviklet for alderen, maskulint hoved og udtryk, korrekt bid, god hals, velansatte ører, velpigmenteret, velformet brystkasse, lidt stejl i skulderen, acceptabelt vinklet bag, noget overbygget under bevægelse, skal stramme sine bevægelser noget op, er stadig hvalpet i bevægelse, accep. benstammer

 

26. maj 2012 DKK national udstilling i Ålborg. Vi måtte op før en vis herre fik sko på, for at være i Ålborg kl 9. Vi havde en rigtig dejlig dag sammen med bla. Humles opdrættere - og fik hilst på en masse broholmervenner, som vi ellers kun kendte fra facebook. Denne gang var der 2 hanhunde i juniorklassen - og begge fra samme opdrætter, det var lidt sjovt. Ud over Humle var det Gamle Danere’s Ludwig, som er fra Toras kuld med Gorm.

Humle fik Excellent og blev 1. vinder, med nedenstående kritik:

10 mdr. gammel, fin model med tilstrækkelig længde. Fint udviklet hoved for alderen med typiske detaljer. Ret overarm, velformet forbryst. Ønsker bedre tilbagelagte skuldre, bra krop. Godt vinklet bag, fin lårbredde. Typiske bevægelser for alderen. Bra temperament

 Pt. er vi ikke tilmeldt flere udstillinger - men det kommer efter sommerferien.

 

 

 

 

[Startside] [Broholmeren] [Humle] [Vega] [Petit Basset Griffon] [Luffe og Buddy] [Udstillinger] [Humles mor fortæller] [Links] [Fotoalbum] [Gæstebog]