|
I skal ikke snydes for historien om dengang jeg spiste en nylonstrømpe...
En tidlig morgen da jeg ikke var ret gammel, nok omkring 3½ måned, var jeg stadig sulten efter morgenmaden - det er jeg nu tit - men denne morgen måtte jeg give efter....
Mens min mor var tralvt optaget, så jeg mit snit til at hugge en nylonstrømpe. Det har jeg nu også gjort før, men i dag var min mor ikke hurtig nok, og inden længe havde jeg spist den. De andre gange var min mor hurtigst, og fik trukket strømpen ud af mundet på mig...
Nå, men denne dag spiste jeg strømpen. Den var lidt svær at sluge - men smagte dejligt af sure tæer! Min mor blev lidt bekymret, men jeg havde det fint.... Lige indtil efter aftensmaden. Puha, den kom prompte retur, og resten af aftenen kastede jeg op :O(
Da jeg ikke fik det bedre, ringede min mor til dyrlægen meget sent om aftenen. Han lød meget bekymret - nylonstrømper er åbentbart ikke så godt for hundemaver...Havde jeg dog bare taget en bomuldsstrømpe, men det ved jeg til næste gang.
Pludselig blev jeg båret ud af sengen og sat ind i bilen, og afsted til dyrlægen kørte min far og jeg.
Dyrlægen var stadig meget bekymret for mig - og ville have opereret mig med det samme, for at få fat i strømpen. Efter lidt overvejelser endte med med røngten, og heldigvis så mine tarme fine ud. Min far og jeg kørte hjem igen - men hvis jeg var dårlig næste morgen, skulle jeg opereres ved min egen dyrlæge.
Luffe og Buddy, og især min mor, var glade for at se mig igen, men jeg var så træt, og ville bare sove...Næste morgen havde jeg det bedre, og min far tog hundens 1. sygedag. Ved middagstid havde jeg ikke kastet mere op, og min far og jeg skulle besøge mor på arbejdet.
Jeg er ikke så vild med at køre bil - og en gang imellem har jeg et lille uheld under bilturen. Og det havde jeg også denne gang - men da min far så det, blev han så glad, for der lå nylonstrømpen...
|
